Pligten Kalder på Kammerateriet (12/9)

Spillestedet Kammerateriet, Svendborg

lør 12 sep 2020 20:00

Koncerten afvikles efter alle corona-forholdsregler. Se nederst...

Pligten Kalder er tilbage! Det bliver stort - og det bliver uforudsigeligt! For Pligten Kalder er et orkester drevet af det uventede - tilsat en god portion galskab. Det udmønter sig i et show, der med afsæt i Stenos uregerlige stueorgel, Johans vilde stemme og de særegne viselignende tekster, bedst beskrives som medrivende og fascinerende!

Det hele startede, da journalist og radiovært Torben Steno og rockmusiker og molekylærbiolog Johan Olsen engang i nullerne rendte på hinanden på et listigt værtshus og ud på de små timer besluttede sig for at begå gårdsangerviser sammen. Sidenhen er en af rigets største klarinet- og saxsymboler Peter Jessen og geniet fra Glamsbjerg - og bassist - Søren Mikkelsen indlemmet og tilfører Pligten Kalder en suveræn musikalitet.

Pligten Kalder har ad flere omgang gæstet Skarøfestivalen og Kammerateriet og vi er ud over alle grænser glade for at byde orkesteret velkommen tilbage. Koncerten bliver en intim siddekoncert og der er kun få pladser. Sørg for at sikre dig plads i god tid...



Koncerten er tilpasset corona-reglerne, så vi kan sikre en en sikker og tryg afvikling. Derfor gælder: 
  • Koncerten afholdes i Værftshallen lige ved siden af Kammerateriet.
  •  Koncerten afholdes ved stolerækker, så alle har front i samme retning.
  •  Der er ved koncerten 1 meter mellem ALLE stole. Derfor kan I placere jer frit og skal ikke registreres på forhånd.
  • I kan sætte jer ved siden af dem I ønsker når I ankommer, der er blot en meter mellem alle pladser. 
  •  Vi åbner dørene klokken 19.00 og starter show 20.00. Kom i god tid.
  •  Du skal bidrage til at undgå kø, du skal holde god afstand og spritte hænder ofte.
  • Du kan IKKE skrive til os for at reservere plads i hallen, i særligegrupper eller lignende. Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet fra dørene åbner klokken 19.00.

Vil du spise forinden, tilbyder vi at reservere bord på Kammerateriet til tapas fra klokken 17.00 før koncerten. Skriv til os på hej@kammerateriet.com.
 

Dette arrangement har fundet sted

Sikker, online billetbestilling leveret af
Billetshop

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger